Planter i pædagogisk paksis 4 - Spirehold Charlotte

Mad med vildplanter

Hyldeblomstsirup

Det skal du bruge:

❀ ca. 20 hyldeblomster

❀ 500 gr øko rørsukker

❀ 750 ml vand

❀ 3-4 øko citroner 

Sådan gør du: 

Læg blomsterne på et viskestykke i nogle timer for at give dyr der sidder på blomsterne muligheden for at kravle af. Ryst blomsterne meget forsigtigt eller skyl dem for endnu engang at få små dyr af. Skær stilkene af. 

Bring så vand og sukker til at koge indtil sukkeret er opløst. Riv citronskallen og pres saften af dem, resterne kan skæres i mindre stykker og det hele kommes i et stort fad sammen med hyldeblomsterne. 

Hæld nu det kogende sukkervand over, lad det køle ned til stuetemperatur og sæt det derefter i køleskabet i ca. 3 dage. Rør det rundt dagligt. 

Si væden fra blomster og citroner og hæld det på skoldede glas. Siruppen er holdbar i ca. en måned i køleskabet. 

________________________________________________________

Re-growing

Hvad er re-growing?

Re-growing kalder man den praksis, hvor man genbruger eller nærmere sagt gendyrker madrester med formålet at gro nye planter. I steder for at kassere den nederste stump fra f.eks. gulerod, forårsløg, salat, porre mm. kan man placere disse i vand (eller jord) for at udvikle flere og/eller nye rødder. Opstarten af et re-growing projekt er lettest i vand hvorefter de så sættes i jord, hvor de kan gro til nye planter.

Hvordan fungerer det? 

I princippet kan alle planter formeres, det handler om at finde vækststedet og sørge for at dette vækststed er i det stykke man ønsker at gendyrke (Elzer-Peters, 2020). Processen i re-growing kaldes vegetativ formering - en form for kloning - og det minder nogle måske om formeringen af planter gennem stiklinger. Vegetativ formering kan resultere i et af de tre følgende (Elzer-Peters, 2020): 

1. En hel ny plante vokser - et godt eksempel er her kartoffel 
2. Planten fortsætter med at vokse - et godt eksempel er her salat 
3. Noget andet kommer op indtil planten er tør for energi - et godt eksempel er her gulerod, radis eller rødbede

Selvom man måske tror, at man kan gendyrke andre ting på samme måde, herunder også ting vi typisk kategoriserer som grøntsag - agurk, tomat, avocado mm. - er disse botanisk set frugter. Alt, hvad der indeholder frø eller kerner, er en frugt (Elzer-Peters, 2020). Disse kan ikke, ligesom grøntsager, gendyrkes eller formeres gennem klassisk re-growing som beskrevet oppe. I stedet kan man her tage frøet eller kernen ud af frugten, evt. tørre dem og så lade dem spire og gro til nye planter. Så re-growing kan også praktiseres på en anden måde og gøres med forskellige frø man finder i maden - f.eks. æbler, squash, ananas eller kiwi. Her er processen blot en anden. 

Kan alle planter fra køkkenet formeres? 

I princippet kan alle planter som sagt formeres, der er dog mange faktorer der har indflydelse på resultaterne - såsom sort, modenhed, opbevaring og spiringsbetingelser. Udfordringen med frugt og grøntsager fra supermarkedet er, at disse ofte er lavet med såkaldte F1-frøer. Der er her tale om krydsninger med de ønskede afgrøder, med jævne frugter og stabile afgrøder. Når man sår F1 frøer opstår den næste generation, F2, som kan være meget forskelligt fra den oprindelige plante og adskille sig meget fra hinanden. Det kan altså være at man er heldig, at man måske får en plante men med uspiselige frugter eller slet ikke oplever succes med såningen. 

(Kilde: https://www.impecta.dk/dk/dyrkningstips/hvorfor-star-der-f1-og-f2-pa-froposen) 

Bæredygtighedspædagogik 

I pædagogisk praksis kan re-growing understøtte udviklingen af børnenes naturdannelse. Gennem processen af re-growing oplever de en regenativ proces. De kan se forskelle og ligheder, få en forståelse for naturens kredsløb samtidig med at de oplever at madrester faktisk kan være ressourcer frem for bare affald. Gennem børnenes naturlige nysgerrighed og gentagelser kan børns handlekompetence styrkes ligesom deres relation til naturen - vigtige dele af naturdannelsen og bæredygtig dannelse. 

Re-growing understøtter i høj grad den sansemæssige og eksperimenterende læring ligesom vigtige elementer fra bæredygtighedspædagogik. Børnene får indsigt i hvordan vi kan reducere og genbruge naturens ressourcer og dermed lavpraktisk kan tage (med)ansvar for miljøet gennem konkrete handlinger. 

Re-growing i praksis

I midt maj har jeg allerede sat nogle forårsløg i et glas med vand. Jeg har skiftet vandet ud alle 2-3 dage, tilføjet flere og de har indtil nu udviklet sig rigtig godt. Det er på tide at de skal i jord for at kunne vokse yderligere da vandet ikke leverer dem nok næringstoffer. 

  

14.05.2025                                                             18.05.2025

08.06.2025

I dag har jeg tilføjet mit re-growing projekt følgende: spidsen af gulerødder og løg, hvidløg og kartofler som har lagt for længe i køkkenskuffen. 

     

________________________________________________________

Kompost

________________________________________________________

Vild med vilje

Hvordan kan du være med til at øge biodiversiteten i dit lokalmiljø - planter -> hvirvelløsedyr (insekter) -> rovdyr (fugle m.fl.)

Når et område omlægges til 'vild med vilje' er der fokus på hvilke plantearter der er naturligt hjemmehørende i området. Se et hæfte med beskrivelse af hjemmehørende arter HER De hjemmehørende plantearter tiltrækker flere insekter både som værtsplante for larver og som fødekilde for voksne insekter.

Hvad er biodiversitet? 

(tekst)

Hvordan kan vi øge biodiversiteten i lokalmiljøet? 

(tekst)

Bæredygtighedspædagogik

(tekst) 

- biodiversitet relevans/muligheder i pædagogisk praksis  

Frøbomber med hjemmehørende blomsterfrø

Frøbomber

Det skal vi bruge:

❀ Jord 

❀ Ler 

❀ Blomsterfrø

❀ Evt. vand

Sådan gør vi:

❀ Bland jord, ler (og evt. vand) til en sammenhængende masse 

❀ Tag lerjorden og rul dem til kugler

❀ Lav et hul i midten af kuglen med en finger

❀ Hæld blomsterfrø ned i hullet

❀ Luk hullet og rul kuglen 

❀ Læg frøbomberne til tørre (f.eks. på avispapir eller æggebakke)