Mit natursted 4 - Dokumentation af snegleforløb i børnehave

Billede: https://naturvejledningdanmark.dk/wp-content/uploads/2023/11/kriblekrable-mf-vejl-a5-2oplag.pdf

Mikroforsker metoden - to forløb om hvirvelløse dyr 

Målgruppe

Vi afprøver vores forløb i to forskellige institutioner og hhv. har vi to forskellige målgrupper: 

• En målgruppe er børn i alderen 5-6 år (førskolegruppen) i en børnehave i det danske mindretal i Sydslesvig (Tyskland). For de fleste børn er dansk ikke modersmål men andetsprog. 
• Den anden målgruppe er børn i alderen 6-8 år (0. og 1. klasse) i en SFO i en folkeskole i Nyborg. 

Naturfagspædagogisk intention

Intentionen med vores forløb er at understøtte børns undren og nysgerrighed over naturfænomener ved at styrke deres naturforståelse (forståelse for diversitet i nærområdet) og begrebsliggøre deres observationer. Vi bruger smådyr/hvirvelløse dyr på naturstedet som tilgang til at fange børnenes opmærksomhed og begejstring. Vi vil derudover styrke børnenes naturvidenskabelige kompetencer (Østergaard, L.) ved sammen at lære mere om de dyr, de bliver mest optaget af. 

Teorier vi vil inddrage er bland andet naturdannelsens fem elementer - hvor fokus her især ligger på det erfaringsbaserede, det følelsesmæssige og det kognitive element. 

Med Fischer og Leicht Madsens tre opmærksomhedsfaser som udgangspunkt, vil vi fokusere på børnenes egne undringer og refleksioner for at understøtte børnenes naturlige nysgerrighed og læreproces. Vi vil sammen med børnene undersøge verden omkring os med mikroforsker-metoden (Haugaard Jensen & Bjerresø) og anvender samtidig elementer af Clarks langsommelig pædagogik (being with, going off track, diving deep). 

Forløbet skal give børnene mulighed for at opleve og lære i naturen med fokus på sanseoplevelser, leg, fællesskab og undersøgelser. 

___________________________________________________________

Vi bruger børnehavens/SFOens legeplads og går på opdagelse efter små dyr.

16.06.2025: Børnene har været ude på børnehavens legeplads efter regnvejr og set mange snegle kravle rundt på de våde overflader. De begynder at samle dem i forskellige beholdere og er meget fascinerede og optagede af de små dyr. 

20.06.2025: Vi er ude igen, for at finde snegle, men først starter vi med at finde materialer til at fylde terrariet. I modsætning til sidste gang er det en varm og tør dag, børnene kan ikke finde sneglene dér hvor de var sidste gang. Lige foran børnehavens port er der en lang stenmur samt et stykke med vedbend hæk, hvor vi er heldige og finder rigtig mange snegle. 

Sneglene på stenmuren (findested)

23.06.2025: Børnene spørger efter et terrarie de må gøre klar til sneglene. Inspireret af det første terrarie går de selv i gang med at finde naturmaterialer som sten, jord, sand, planter, græs, bark og pinde. I fællesskab lægger de det forsigtigt i terrariet og understøtter hinanden. 

___________________________________________________________

 

Vi ser, hvilke dyr eller aktiviteter børnene bliver mest opdaget af og hvor der opstår en undren hos børnene. De fundne emner fastholder vi og tager dem med ind i planlægningen til næste gang.

16.06.2025: Børnene blev meget optaget af at finde snegle og sammenligne deres forskellige størrelser. I deres leg blev de sæt sammen i “familier”, hvor de store snegle blev kaldt for “mor” eller “far” snegl og de små snegle var “baby eller barn sneglen”. Vi beslutter, at vi arbejder videre omkring emnet “snegle familie” og vil finde ud af, hvordan snegle egentlig får børn. Og måske, hvordan man kan finde ud af, hvem der er “mor” eller “far” snegl.

20.06.2025: Vi taler om, hvordan vi tænker sneglene godt kan lide at bo og hvilke materialer de vil fortrække. Vi vælger naturlige materialer som grus og sten, jord ovenpå, vi sætter en plante i og sammler blade og vi bygger små huler med pinde, bark og sten.

Derefter snakker vi om, hvor vi tænker sneglene godt kan lide at være på en varm og solrig dag som i dag. Vi ender med at finde mange ved en stenmur og på blade af en busk. Her opstår spørgsmål omkring hvorfor snegle er ude på legepladsen når det regner og meget på mure og blade når det er godt vejr (varmt, tørt). 

Da sneglene er i terrariet sprøjter vi dem med lidt vand og de begynder at komme frem. Vi underer os over, hvad de kan lide at spise og børnene kommer med forskellige bud. De henter ting fra deres madpakker og vi lægger forskellige ting ind i terrariet, for at se, hvad sneglene kommer til at spise af.

Snegl på terrariets væg

Jordbær, salat, rugbrød, valnød, melon og agurk blev lagt ind i terrariet

Terrariet, klar til at finde snegle

 

___________________________________________________________

Børnene må formulere hypoteser omkring noget de havde undret sig over. Vi fastholder dem i en logbog, som hænger på væggen på stuen. I børnehaven fastholder vi gennem børnenes tegninger, i SFO kan nogle børn skrive deres hypoteser selv eller med hjælp af pædagogen.

16.06.2025: Efter legepladsen tegner børnene billeder af, hvordan de forestiller sig en sneglefamilie. Hvordan mon sneglene få børn? Hvor mange børn har en snegl? De tegner også hvad de ellers ved om snegle og deres liv. Tegningerne er kommet i logbogen, som ligger på stuen.

20.06.2025: Vi kommer tilbage til børnenes tegninger, mens vi observerer sneglene og taler om deres forskellige hypoteser. De forklarer, at far snegl må være den største, fordi deres egen far også er den størreste i familien. 

23.06.2025: Da børnene gør et terrarie klar snakker de sammen og der kommer spørgsmål/samtaler op omkring hvad snegle kan lide at lege. Nogle børn lægger grenene sådan at sneglene kan bruge det som legeplads, hvor de kan kravle op og ned. Nogle børn mener, at sneglene kan lide at kravle op på blade for at det falder ned på jorden. 

                   ___________________________________________________________

Sammen med børnene lægger vi en plan, hvordan vi kan eksperimentere med deres hypoteser og få svar på dem.

16.06.2025: Næste gang planlægger vi at tage ud på legepladsen igen og prøver at finde snegle. Vi bygger et terrarie sammen med børnene, så vi kan tage dem med indenfor og observere dem nærmere. Vi udforsker, hvad de skal have til at spise og hvem der er hvem/ hvordan de får børn.

20.06.2025: Efter weekenden observerer vi, hvad sneglene har spist mest af, så vi lærer, hvad de godt kan lide og hvad de ikke kan lide. Vi prøver desuden at finde snegleæg i terrariet.

23.06.2025: Næste gang vil vi igen undersøge om vi kan finde snegleæg og vi planlægger at skifte til et større terrarie. Skiftet til et andet terrarie giver god mulighed for at kigge efter æg. 

26.06.2025: Børnene er nysgerrige på hvordan snegle spiser, det vil gerne undersøge næste gang. Vi har en Easi-Scope mikroskop som vi gerne vil bruge til dette.  

                   ___________________________________________________________

Vi bruger internettet, børnebøger og naturvidensskabelige fagbøger til at finde flere informationer om emnet og svar på børnenes spørgsmål.

https://youtu.be/-fvXwHcYWxI 

                ___________________________________________________________

I logbogen dokumenterer vi vores fund gennem billeder, børnenes tegninger og lidt skrift. 

20.06.2025: Mange børn er vendt tilbage til terrariet hele eftermiddagen og vi kunne allerede se her hvad de spiser først. Vi blev overrasket over hvor hurtigt sneglene spiste sig igennem agurkene. 

23.06.2025: Efter weekenden har vi kigget i terrariet hvad sneglene har spist. De har spist meget agurk og salatbladene men ikke brudt sig om valnødden, rugbrødet og vandmelonen. 

27.06.2025: Vi fundet ud af hvordan sneglene spiser 

En snegl er et bløddyr som kryber på én bred fod. På dyrets forende sidder hovedet med to stilkede øjne øverst (oppe) samt to følehorn (nede) som den kan smage og lugte med. Når man observerer sneglen mens den spiser kan man se en bred mund uden tænder men til gengæld med en ru tunge som den kan skrabe maden af med. Mellem hovede og hus er der et hul, dette er både åndehul og udgang til afføring. 

Mellem åndehovedet og hovedet sidder endnu et lille hul som er sneglens kønsorgan. Snegle er hermafroditter, dvs. både han og hun i samme dyr. Når to dyr parrer sig lægger begge æg bagefter (de befrugter og bliver befrugtet samtidig under parringen). 

 

    ___________________________________________________________

Børnene deler deres nye viden og processen med andre - det kan være andre børn, forældre, andet pædagogisk personale mm.