Mit natursted 3 (biotop)

 

Jeg har den 17.06.2025 genbesøgt naturstedet ved Østersøbadet i Flensborg med mine børn. Det trak dem ned til bækken frem for op i skovområdet, især min søn var optaget af at finde de små fisk igen. Da vi ikke kunne fange og bestemme de små fisk sidste gang havde vi denne gang net med og prøvede igen vores lykke - læs update her: https://charlisia.blogspot.com/2025/06/mit-natursted-2-biotop-charlotte.html. 

Saltvand og ferskvand

På billedet kan man se hvordan bækken løber ned og ind til havet. Ved vores sidste besøg spurgte jeg mine børn om de kunne se forskel på hvad der ligger/lever/vokser i vandet på havkanten og i bækken. Vi opdagede bla. at: 

• Muslinger, rejer og sandorme kun ligger i havkanten
• Algerne i havet (mørk, lang) og bækken (blød, sart, mere lysegrøn) er forskelligt
• Vandløbere kun på bækken 

Det fik os til at undre hvorfor mon der er forskel når bækken og havet ellers ser ud til at være én dvs. forbundet. Jeg forklarede børnene at bækken indeholder ferskvand og at havet er saltvand. For at understøtte den sanselige læring/erfaring hos børnene motiverede jeg dem til at smage begge dele. Børnene var først meget skeptiske men efter jeg selv stak en finger i bækken og smagte på vandet prøvede min søn også hvorpå jeg spurgte hvordan det smager. Hans svar var: det smager sødt. Mens jeg stod ved bækken endnu løb min søn så med det samme ned til havet, stak en finger i og smagte på vandet og kom hen til mig igen og fortalte mig at vandet smagte af salt. Han reflekterede derefter selv over at det nok er derfor vi finder forskellige dyr og planter i hav og bæk. 

Eksperiment med fersk- og saltvand

Det skal du bruge:

❍ Et glas postevand (ferskvand)

❍ Et glas postevand

❍ Salt

❍ Frugtfarve

❍ Tomt glas 

❍ Pipet / sugerør 

Sådan gør du:

Bland lidt frugtfarve i et af glassene med postevand, dette er ferskvandet i dette eksperiment. Farven gør det muligt at se forskel på vandlagene senere. 

I det andet glas postevand hælder du salt og rører rundt indtil det er opløst. Dette gør du så længe indtil vandt ikke kan optage mere salt, dvs. vandet er mættet. Dette er tilfældet når der ligger et lag salt på glassens bund selvom du rører rundt. 

Hæld nu et lag saltvand i det tomme glas. Så tager du en pipet (jeg har taget et sugerør) og fylder den op med ferskvandet. Dryp ny forsigtigt det farvede ferskvand i saltvandet og du kan se hvordan der opstår to forskellige lag. 

  

  

Hvordan fungerer det:

Det kan være svært at se forskel på de to typer vand og de har flere ting tilfælles, som f.eks. at begge kan fryses eller koges. Men vand er ikke vand og dette eksperiment viser at saltvandet er tungere (højere massefylde) og derfor bliver liggende nederst i glasset. Ferskvandet (lavere massefylde) derimod lægger sig ovenpå saltvandslaget og der opstår et springlag (også kaldt haloklinen). 

Når ferskvand og saltvand mødes, som f.eks. på det udvalgte natursted, opstår der et såkaldt brakvandsområde. Østersøen er faktisk det største brakvandsområde på hele jorden. Grunden er at det er et indhav, dvs. det er omgivet at mange landområder, hvorfra der strømmer store mængder ferskvand i Østersøen som mindsker saltholdigheden. (Kilde: https://naturenidanmark.lex.dk/%C3%98sters%C3%B8en)

En anden ting man kan se i eksperimentet er når man blander lagene at ferskvandet nu ikke kan skelnes fra saltvandet mere. Størstedelen af vandet på jorden er saltvand og kun en lille andel er ferskvand, hvoraf endnu engang kun en del er postevand/drikkevand. Det er en kostbar ressource og det, at vi har vand i vandhanen som vi kan drikke er noget meget kostbart. 

Saltholdighedsforskellen kan også vises ved f.eks. at lægge forskellige ting (flydende æg eksperiment) i saltvand og ferskvand. Her kan man se at saltvandet kan "bære" vægt mere end ferskvandet grundet forskellen i massefylden. 

Dyrehold / Terrarie 

Allerede den 20. mai fandt vi to forskellige larver ved besøget på naturstedet og siden har ideen om at observere og følge processen fra larve til puppe hen til dyr x (metamorfose) ikke slippet min søn. Vi har været i forskellige områder udenfor og fundet forskellige larver - dog var jeg tit ikke forberedt på larvefund (manglede beholder e.l. til indsamling) og en larve vi fandt viste sig kunne være en lang proces fra larve til natsværmer, alt efter udviklingsstadie op til et år. Jeg var usikker på hvor længe det varer, hvad den har brug for af føde og hvordan jeg skaber de bedst mulige betingelser for at den overlever og bliver til en puppe og senere natsværmer besluttede jeg ikke at tage den med hjem. Det var larven fra en græsspinder (Euthrix potatoria) som er stor og iøjenfaldende. Vi havde den i et lille glas, hvor vi kunne observere den for bagefter at sætte den tilbage i græsset, hvor vi fandt den. 

I starten af denne uge havde vi øjnene åbne for hyldebærtræer for at lave hyldeblomstsirup (se opskrift her: indsæt link!). Børnene havde hurtigt fundet ud af hvilke træer vi er på jagt efter og opdagede så, at vi også har et stående i vores have. Vi kiggede sammen på træet og så rigtig mange sorte små dyr på bladende og stilkene, hvilket viste sig at være bladlus. Da der tit er mariehøns nær bladlus undersøgte vi træet nærmere og fandt mariehøns, mariehønslarver og æg fra mariehøns (formodentligt). I et stort glas har jeg hældt jord, lagt et lille stykke græs med tusindfryd, nogle sten og grene samt stængel og blade fra hyldebærtræet (inklusive bladluse). 

18.06.2025

På billederne kan man se de små æg (orange, ovale, 1-2 mm), som sidder under et af hyldebærtræets blade. Jeg forventer at der i løbet af den næste uge klækker små, lysebrune larver. 

I løbet af mariehønens livscyklus gennemgår den flere hamskifte, dvs. den klækker som lille lysebrun larve, forandrer så farve og størrelse under hamskifte inden den til sidst bliver til en voksen mariehøne.

På billedet kan man se at larven er lille og sort, hvilket tyder på at det er en forholdsvis ung larve endnu. Jeg forventer at den forvandler sig til en større larve med gule pletter i løbet af den næste uge. 

21.06.2025

I dag opdagede jeg at mariehønelarven har udviklet sig - da jeg tjekkede om alt var i orden så jeg at den var igang med hamskifte. Dens seks ben var endnu hvide og den er nu større og har fået de gule/orange pletter på ryggen. 

22.06.2025

I dag er mariehønelarverne klækket ud af æggene, de er meget lille endnu (ca. 1 mm) og har en brun farve. 

Siden vi har vores lille mariehøneterrarie er min søn og jeg blevet opmærksomme på de små dyr. Vi har nu i alt tre af de større larver i terrariet (alle i samme udviklingsstadie) og giver ny mad, i form af grene med bladlus, hver 2-3 dag. De små, nyklækkede larver har vi, siden de er kravlet fra bladet, ikke opdaget igen grundet deres størrelse. Vi genbesøger terrariet dagligt og undersøger, observerer og snakker om hvad vi ser og udviklingen af dyrene.

Billede: https://www.gartenjournal.net/marienkaeferlarven (tekst ændret selv)