Ærter i børnehaven - et jord til bord forløb

Målgruppe: 5-6 år børnehave (storbørnsgruppe)

Hvordan kan forløbet rammesættes didaktisk?


Forløbet tager udgangspunkt i børnenes madkasser - altså mad de godt kan lide. Vi starter en samtale omkring 

planter med afsæt i, hvad børnene har i deres madkasser og taler om, hvor de tænker deres mad kommer fra. 

Hvad mon der havde groet på en plante? Vi kan indføre ordet “frø”, finde forskellige frø i børnenes madkasser 

(eller vores) og børnene kan komme med hypoteser omkring hvad en frø kunne være/hvad dens opgave er. Her har 

vi fokus på at indføre det nødvendige sprog, så børnene er i stand til at beskrive og italesætte deres observationer 

senere i forløbet. Det er vores opgave som pædagoger, at sprogliggøre naturen (Stokholm & Ejbye-Ernst, 2022, s. 184)Ved at bruge madkassernes indhold som fælles tredje (Salling Kristensen, 2015, s. 133), har vi optimale 

forudsætninger for sproglig udvikling i samspil med en voksen. 


Forløbet starter i marts, hvor vi sætter forskellige spireforsøg med de ting/frøer vi finder i børnenes madkasser 

(alternativt fra børnehavens køkken, hvis der ikke er meget udvalg) i gang. Her er der også plads til at afprøve 

forskellige hypoteser, som f.eks. at sætte en frikadelle i jorden, eller plante et æblefrø. Børnene kan formulere en 

hypotese inden og så observerer vi, om det kommer til at ske, eller om der sker noget uforventet - dvs. de kan enten be- eller afkræfte deres egen hypotese. Derved udvikler vi børnenes naturvidenskabelige kompetencer (Stokholm & Ejbye-Ernst, 2022, s. 183).


Krukkerne stilles under vækstlys og vandes dagligt/efter behov sammen med børnene. Når tingene begynder at 

spire eller ikke spire, kan der løbende italesættes børnenes iagttagelser/erfaringer sammen. Der er mulighed for at 

sammenligne, hvordan forskellige planter gror. Hvad har de tilfælles? Hvad er forskelligt? Hvilke planter gror hurtigt, hvilke langsomt (f.eks. æbler)? Vi kan også komme tilbage til børnenes hypoteser om, hvad et frø er og kan derfra f.eks. svare på, hvorfor frikadellen ikke spirer, men æblet eller tomaten gør. På denne måde får børnene en første forståelse for, hvad planter og frø er, hvordan de gror, hvad de har behov for (jord, vand, lys, luft - kuldioxid) og hvad man kan gøre for at hjælpe dem med at gro. Planterne fra dette forsøg kunne forblive i børnehaven som 

anskuelsesmateriale eller børnene kan tage dem med hjem. En tomat kommer ikke til at gro frugter inden 

sommerferien, så børnene kan bedre følges hele processen, hvis de får den med hjem. 


(billede: Chat GPT)


Det næste skridt i forløbet starter i april, hvor børnene får ærtefrø, som de skal plante ud i et bed i børnehaven. 

Der kan også plantes to ærtefrø et glas eller en plastpose med vat indendørs. På denne måde kan det synliggøres til børnene, hvad der sker under jorden udenfor. De forskellige plantedele kan italesættes af pædagogen, for at give børnene det nødvendige vokabular til at kunne tale om deres iagttagelser. Børnene er løbende med til at vande planterne, til at bygge et trellis, som planterne kan gro op ad og til at fjerne uønskede planter fra bedet, som konkurrerer om lys og vand med ærterne. 


(billede: Chat GPT)


Det tager ca. 14 uger, indtil ærterne er klar til høst, dog kan de første allerede begynde at blive færdige i slutningen 

af maj. Børnene kan løbende snacke og smage på ærterne, som tilføjer en ekstra sanseoplevelse, som styrker deres 

kropslige læring. Ifølge Fredens er kroppen og de sanselige erfaringer en essentiel del af læreprocessen (Fredens, 2018). Vi prøver derfor at inkludere så mange sanselige erfaringer som muligt i forløbet og give børnene nok tid til at fordybe sig og erfare dem. Bagefter kan vi prøve at italesætte noget af det, dog er mange af de kropslige processer ubevidste (Stokholm & Ejbye-Ernst, 2022, s. 63).


Omkring deres sidste uger i børnehaven, inden sommerferien, burde ærterne være klar til høst. Sammen med børnene tilberedes en pastasalat med ærterne. De kan fejres som en slags “høstfest”. Bagefter kan børnene være med til at fjerne planterne fra bedet og forberede jorden, så den næste gruppe kan bruge bedet efter sommerferien.


(billede: Chat GPT)


Hvilke vidensformer og hvordan/hvornår?


I dette jord-til-bord forløb er forskellige vidensformer på spil hos børnene. Børnene lærer ordforråd omkring spireprocessen inkl. plantedele, forskellige arter osv. De tilegner sig viden omkring forudsætningerne for spiring og planternes behov (lys, vand, jord, luft - kuldioxid). Dette kan kategoriseres som katalog viden. Katalog viden beskriver den sproglige og videnskabelige viden, som børnene tilegner sig (Stokholm & Ejbye-Ernst, 2022, s. 60). Det præsenteres hovedsageligt af pædagogen, men børnene har også muligheden for at bidrage med den viden, de allerede har. 


Analog viden i forløbet omhandler viden om ærten og planter generelt, som er baseret på børnenes iagttagelser og 

sanseerfaringer (Stokholm & Ejbye-Ernst, 2022, s. 60). Børnene tilegner sig erfaringer med spireprocessen. De kan 

mærke fugtigheden af jorden, frøernes vægt og røre ved de første spirer. Spireprocessen kan iagttages i glas, hvor 

de enkelte plantedele bliver synlige. Børnene iagttager også blomsterne, bestøvning og hvordan frugterne modner, 

de smager på frugterne, rører ved dem, når de åbner ærtebælgen. De lærer gennem erfaring, hvad der overhovedet 

kan spire og hvor langsomt eller hurtigt det går. 


Dialogisk viden opstår ud fra samtale og fortolkning af egne og andres erfaringer (Stokholm & Ejbye-Ernst, 2022, s. 60). Der er en løbende dialog mellem pædagog og børn omkring planterne. Pædagogen kan arbejde med produktive spørgsmål, som ikke kun har et rigtigt svar, for at holde dialogen i gang og rette børnenes opmærksomhed mod detaljer (Stokholm & Ejbye-Ernst, 2022, s. 197). Der er også plads til at italesætte ens individuelle erfaringer med f.eks. smagen af ærterne. Kan børnene lide dem? Der kan tales om forskelle og ligheder mellem forskellige plantearter, eller omkring hvorfor der er nogle der spirer og andre der ikke spirer. De kan lære af hinandens erfaringer og udvide deres fortolkninger.


Kropslig viden er baseret på kropslig stimulation og bevægelse (Stokholm & Ejbye-Ernst, 2022, s. 61), som i dette 

forløb er indtænkt ved at børnene er fysisk aktive ved at grave i jorden, hente vandkander og vande planterne. I 

starten af spireprocessen er det mere finmotoriske bevægelser, de udøver. 


Den sidste vidensform - phronesis - kan muligvis være på spil, hvis nogle af børnene allerede har haft erfaringer med lignende spireprocesser eller plejning af planter i hjemmet og kan koble nogle af de erfaringer de har gjort sig der til den nye spire process. Phronesis er en dømmekraft, baseret på mange lignende erfaringer (Stokholm & Ejbye-Ernst, 2022, s. 61), så den forudsætter, at børnene allerede har noget relevant viden i 

forvejen.


Hvilke naturvidenskablige kompetencer understøtter forløbet og hvordan?

  1. Observere: Vi observerer hvordan en frø gror til en plante i forskellige kontekster.

  2. Undersøge: Vi opfordrer børnene til at kigge nærmere på deres mad og hvad de kan identificere som planter.  

  3. Drage konklusioner: Når tingene er spiret eller ikke spiret drager vi konklusioner, f.eks. at en frikadelle ikke kan spire, derfor er det ikke en plante.

  4. Kommunikere: Vi kommunikerer om vores erfaringer og observationer. Vi præsenterer børnene for det videnskabelige sprog omkring planterne (på deres niveau).

  5. Opstille hypoteser: Børnene opstiller hypoteser, når de laver deres spireforsøg. Vi opfordrer dem til at italesætte dem og muligvis også dokumentere dem.

  6. Eksperimentere: Det første spireforsøg med ting fra madkasserne har en eksperimenterende tilgang. 

  7. Variere forsøgsbetingelser

  8. Forudsige

  9. Stille spørgsmål: Vi skubber til børnenes nysgerrighed og inviterer dem til at spørge. Det bliver også vores ansvar at hjælpe dem med at finde svar på spørgsmålene.

  10. Klassificere

  11. Designe/planlægge

  12. Bruge udstyr/redskaber: Vi bruger haveredskaber og vækstlys. I madlavningsprocessen kan børnene være med til at  tilberede maden og bruge køkkenredskaber, som f.eks. knive.

  13. Konstruere

 

Opskrift nem pastasalat:


(billede: Chefkoch, 2025)


Ingredienser:

  • Ærter fra bedet

  • 500 g pasta

  • 1 glas grøn pesto (kunne også laves selv med basilikum fra haven)

  • Salt og peber

  • Citronjuice


Tilberedning:


Kog pastaen efter pakkens anvisning. Ved slutningen af ​​kogetiden tilsættes ærterne og koges kort. I en stor skål 

blandes pesto, pasta og ærter. Smag til med salt, peber og citronsaft. Pynt salaten med hakkede nødder og hakkede 

krydderurter, hvis det ønskes.


 

Litteraturliste 

Fredens, K. (2018). Læring med kroppen forrest (1. udgave). Hans Reitzel.

Salling Kristensen, I. (2015). Sprogarbejde i pædagogisk praksis. I D. T. Gravesen (Red.),  

Pædagogik: Introduktion til pædagogens grundfaglighed (1. udgave, s. 128–154). Systime profession.

Stokholm, D., & Ejbye-Ernst, N. (2022). Natur og udeliv: Uderummet i pædagogisk praksis (1. udgave). 

Systime profession.

Kommentarer

  1. Kære Nathalia, Elisa og Charlotte.
    Tak for jeres indlæg og beskrivelse af jeres jord-til-bord forløb. Det er en meget fin tilgang i har til forløbet, især jeres udgangspunkt i børnenes madkasser og institutionens køkken. I har et fint fokus på jeres sprog omkring planter og introduktions af fagbegreber. Generelt er jeres optagethed af, at være i dialog med børnene et godt omdrejningspunkt, men jeg vil anbefale jer at overveje hvordan I får fastholdt børnenes undringer, gæt og interesser på en eller anden måde. Det kan være at I skriver det ned, eller at børnene tegner deres gæt. Det samme gælder de iagttagelser og erfaringer børnene gør sig. Kan de på en måde dokumenteres gerne med børnene som bidragsydere? Hvordan synliggør vi eks. at en plante vokser?
    I starten af jeres forløb har I en meget åben tilgang til at så og spire og jeg synes det kunne være spændende hvis I holdt fast i den tilgang når I skal dyrke ude, så der måske kom andet end ærter op. Her kan I jo udvælge noget forskelligt børnene kan byde ind på. spinat, radisser, og tallerkensmækker er bud på nogle nemme afgrøder der kan bruges forskelligt. Frøene ser også meget forskellige ud - hvilket også kan give anledning til gode samtaler og undringer. Alternativt, eller sideløbende med, kunne man også plante nogle af spireprojekterne fra første aktivitet udenfor. Det vil give mulighed for at med genbesøg og måske få svar på nogle af de første gæt (hypoteser).
    jeg ser frem til jeres præsentation d. 7/6 og hvordan i får understøttet jeres forløb med konkreter og materialiteter.
    Vh Christoffer

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag