Oplevelses- og læringsrum i naturen/institutionen

Krible krable forløb

(billede: Chat GPT)

Målgruppe: SFO, aldersgruppen 6-9 år

I SFOen har vi i denne måned temaet krible-krable og vi har derfor planlagt et forløb, hvor vi sammen med børnene laver kartoffelfælder, sætter dem ud og undersøger hvilke dyr vi ”fanger”.

Vores læringsmål ud fra læreplanstemaet (natur, udeliv og science) og naturfaglig dannelse er, at børnene får kendskab til insekter og deres levesteder, at de udvikler en glæde, nysgerrighed og undersøgende tilgang til naturen, samt at de lærer at udvise respekt både for naturen, og for de insekter der indfanges.

Beskrivelse af forløbet

Introduktion

Forløbet er planlagt at strække sig over en uge. Inden vi starter med at lave fælderne, taler vi med børnene om forskellige indledende spørgsmål som: 

• hvad er et insekt

• hvilke insekter kender de og har set

• hvor bor insekter

• hvorfor er insekter vigtige for økosystemet

Derudover tales der om kernebegreber som levested, føde, nyttedyr og skadedyr, livscyklus og forvandling. Børnene skal opnå et indblik i de forskellige typer insekter.

 

Kilde: skoven-i-skolen

Kartoffelfælder

Næste del af forløbet er at lave kartoffelfælderne. Her er børnene med til at udhule kartofler og æbler, lave små ”døre” og sætte dem sammen med enten en elastik eller ved at sætte to søm igennem dem, for at holde på dem. På den måde er det også nemmere at få dem til at blive liggende i græs, skovkant eller under sten og kviste.

Kartoffelfælder

Fælderne skal nu lægges ud og børnene må selv vælge, hvor de lægger deres fælde. For succesoplevelser understøtter pædagogen børnene med at finde et godt sted, idet vi taler og forklarer, hvor det kunne være oplagt eller et godt sted at lægge dem, så der er størst mulighed for at få lokket insekter ind i fælden. 

Insekt-inspektion

Dagen efter at vi har lagt dem ud, skal børnene ud og se, om der er kommet nogle insekter i fælderne.

Vi tager insektterrarier, lup og bog/bøger om insekter med ud, så de kan samle og bestemme de insekter, de finder. Nu har børnene mulighed for at observere og undersøge insekterne nærmere i mindre hold. Imens de gør det igangsætter vi samtaler omkring hvad de fandt, ved at beskrive dyrene for hinanden og på den måde finde frem til hvilken slags insekt det er eller ved at bruge en bog hvor børnene kan kigge på billederne og sammenligne med deres fund indtil de kan finde en passende beskrivelse. Vi snakker også om hvad insekterne lever af og hvor de bor og eventuelt om hvad deres rolle er (f.eks. bestøver eller nedbryder). 

Slutteligt kan børnene enten vælge at tegne det insekt, de har fundet, eller vi kan tage et billede af det, og så kan de skrive fakta om det. Dette skal hænges op på gangen, så de føler ejerskab over opgaven og stolthed, når forældre, personale og andre børn kigger på det.

Pædagogiske overvejelser 

Selvom forløbet formidler fakta om de forskellige insekter, er ren faktaformidling ikke det overordnede mål, men blot en del af forløbet. Målet er at understøtte børnenes dannelsesproces, hvor de udvikler nysgerrighed, forståelse og tilknytning til naturen. Ejbye-Ernsts (2015) Forståelse af naturdannelse bygger på sanselige, følelsesmæssige og kropslige processer, hvor barnet oplever sig selv som del af naturen og ikke blot som betragter. Undersøgende aktiviteter som i dette forløb kan give børnene mulighed for at bruge netop deres sanser, være undrende og opleve naturen gennem direkte erfaringer. Forløbet kan på erfaringsbaseret grundlag fremme tryghed og nærværende møder med naturen, hvor børnene gennem oplevelse, leg og refleksion kan udvikle forståelse for insektlivet og dermed også for naturens kredsløb og sårbarhed. 

Som pædagoger skal vi være opmærksomme på, at børnene kan have forskellige reaktioner på de insekter, vi finder i kartoffelfælderne. Vi kan opleve børn som er nysgerrige og gerne vil røre og nærundersøge alle slags insekter, hvorimod nogle børn vil have en frygt for bare at åbne kartoflerne, fordi de ikke ved, hvad de kan forvente at finde. Nogle kan være bange, især hvis der er edderkopper i, og andre kan udvise væmmelse overfor de forskellige insekter. Derfor er det vigtigt, at vi også sørger for at skabe trygge rammer for alle børn. Vi skal selv udvise positiv nysgerrighed og interesse for de insekter, børnene finder. 

Forløbet kan desuden styrke fællesskabet, når børn samarbejder om at lave fælderne, bytter viden og deler deres fund. Dette kan understøtte deres samarbejdsevner, læring og tålmodighed. Med plancherne som afslutning har børnene noget fysisk de sammen har skabt og kan føle ejerskab over. 

Dette forløb handler ikke om ren vidensformidling om insekter, men om at skabe åbne læringsrum hvor hvert deltagende barn er en aktiv og vigtig deltager. Desuden er det vigtigt, at vi taler om etik, vigtigheden af at vi passer på alle dyr, og at de skal sættes fri igen, efter at vi har observeret og undersøgt dem.

Pædagogisk didaktiske overvejelser

De pædagogisk didaktiske overvejelser handler om at sikre, at forløbet understøtter børns trivsel, læring og naturfaglig dannelse. Forløbet tager derfor udgangspunkt i, at det er børnene selv der er aktive gennem hele processen - forberedelse, opsætning af fælder, observation af insekterne og refleksion. 

Formål og læringsmål med forløbet er at fremme børns naturlige nysgerrighed på insekternes mangfoldighed og at give dem direkte sanselige erfaringer i og med naturen. Naturfaglig dannelse er vigtigt at have for øje, da det styrker børns forståelse af den verden, de lever i, det er med til at udvikle en forståelse for naturen og dens processer, at de får viden og kendskab til dyr, planter, biodiversitet mv. Dette er med til at skabe børn, der handler ansvarligt og indgår bevidst og nysgerrigt i samfundet. Derudover lægger naturfaglig dannelse grund for kritisk tænkning og bæredygtig adfærd, samt det er med til at skabe engagement og respekt for natur og miljø. (skoven-i-skolen.dk)

Indholdet i forløbet består af introduktion til insekter, fremstilling og opsætning af kartoffelfælder, observation og dokumentation af fangster samt samtaler om insekternes funktion i naturen. Der arbejdes både sanseligt, undersøgende og med begreber (f.eks. levesteder, føde, leddyr).

Et krible-krable forløb med kartoffelfælder viser Deweys og Ejbye-Ernsts ideer i praksis. Dette ved, at børnene selv bygger fælder, placerer dem i naturen og observerer de insekter, de fanger. De lærer gennem handling og reflekterer bagefter over deres oplevelser. Aktiviteten foregår i autentiske rammer, styrker socialt samarbejde og understøtter undersøgelsesbaseret læring. Vi som pædagoger støtter børnenes refleksioner og deltagelse, men overlader hovedsageligt produktionen, placeringen samt undersøgelsen og tænkningen til børnene selv.

Metoden er en kombination af undersøgende praksis, dialog og børneperspektiv. Med udgangspunkt i John Deweys tanke om, at børn lærer bedst gennem aktive oplevelser i autentiske sammenhænge, hvor de kan engagere sig, undersøge og samarbejde, skal vi som pædagoger ikke overføre viden, men skabe nogle muligheder for, at børn selv kan opdage og erfare verden. Pædagogen har i forløbet en guidende og lyttende rolle.

Organiseringen tager højde for den børnegruppe, vi arbejder med. Det er vigtigt at alle børn kan deltage ud fra egne forudsætninger så alle føler de er en del af fællesskabet og forløbet. Der skabes rum til fordybelse, og der arbejdes i mindre grupper for at give tid og plads til hvert barn. Kartoffelfælderne placeres på forskellige steder på institutionens udeområde for at kunne sammenligne indbyrdes og åbne op for yderligere samtaler her.

Evaluering af forløbet sker løbende gennem dialog med børnene og observationer. Her lægger pædagogen fokus på, hvad børnene får øje på, hvordan de deltager og hvordan deres forhold og syn på insekter muligvis udvikler/ændrer sig. Læring anses som en proces, hvor børn lærer ved aktivt at konstruere viden ud fra egne oplevelser og erfaringer (se Piaget). Det betyder, at læring ikke bare handler om at modtage færdig viden fra en voksen, men om at børnene selv skaber mening i det, de oplever og undersøger.

I et forløb med kartoffelfælder ses dette tydeligt. Eleverne bygger deres egne fælder, placerer dem forskellige steder og observerer resultaterne. De oplever, at nogle fælder kan have flere insekter end andre, og de skal selv tænke over hvorfor.  Vi er som pædagogen medundersøgere og facilitatorer, der stiller åbne spørgsmål (Stokholm & Ejbye-Ernst, 2022, s. 197) og skaber mulighed for, at børnene selv reflekterer og konkluderer.